Jeg har brugt et par minutter, på at skrive nedenstående… måske du har et par minutter til at læse det igennem?
Det er ikke min hensigt at starte en diskussionsklub, men i er alle, personer omkring branchen og mig; så måske det kunne være stof til eftertanke.
Lørdag den 11 februar 2006, om morgenen, omkring kl.0500, kom jeg kørende i vogn 18, ad Mageløs, mod Vestergade. Ud for Arkaden, var der sort af mennesker, som stod over det hele, også på kørebanen; så jeg var nød til at standse. Mens jeg afventer, at folk føjer sig bort, således at jeg kan komme videre, bliver min venstre bagdør åbnet, og en herre, sætter sig ind, på sædet umiddelbart bag mig. Han kommanderer KØR, hvortil jeg spørger hvorhen? HUNDERUPVEJ, kommanderer kunden. Hvor skal du hen på Hunderupvej, spurgte jeg; Bare kør på Hunderupvej var svaret. Omkring Pantheonsgade, lyder et HER, og jeg ser i bakspejlet, at kunden holder et dankort frem mod mig. Jeg modtager kortet og påbegynder, betalingsproceduren. Jeg blinker til venstre ved Ny Vestergade og i det samme RÅBER kunden DU SKAL NED HER. Mens vi kører i Ny Vestergade RÅBER kunden at han skal have sit kort retur; hvortil jeg forsøger at forklare at han får det retur når han har skrevet under og turen er forbi… men jeg trænger ikke igennem.. og han fremkommer med noget uforståeligt snak, som jeg ikke opfatter… Ved Filosofgangen RÅBTE han TIL VENSTRE HER… Ved Klaregde RÅBTE han igen; DU SKAL DREJE HER… da vi når Hunderupvej og passerer Læssøegade, spørger jeg Hvor skal du af på Hunderupvej? BARE KØR PÅ HUNDERUPVEJ, lyder svaret … jeg replicerer; Vi er på Hunderupvej… HUNDERUPHUS råber han så… Ved Hunderuphus blinker jeg til venstre… og i det samme råber han; DU SKAL IND HER…
Da vi holder på gruspladsen, foran ejendommen, stopper jeg taxametret og printer bonen, som kunden skal kvittere på, ud. Mens kunden skriver under checker jeg kundens dankort, idet jeg jo skal kontrollere betalingen, ved at sammenligne kundens underskrift med den underskrift der er bag på kundens dankort. Ved et kort blik på kortet konstaterer jeg at den stribe bag på kortet, hvor kundens underskrift under normale omstændigheder er, mangler: Striben er kradset væk, formegentlig med en nøgle eller en mønt… Jeg spørger derefter kunden om han har mulighed for at legitimere sig, således at jeg kan gennemføre betalingen… Jeg får så besked på at, han ikke har noget legitimation, og jeg skal gennemføre betalingen, ”ELLERS NAKKER JEG DIG”… der følger derefter en række truende udtalelser, og da han gentager at han vil nakke mig, samtidig med at stemningen var meget ubehagelig, vælger jeg at gennemføre betalingen. På kundens vej ud af bilen fortsætter den verbale tilsvining af mig. Da kunden står foran bilen samler han en håndfuld perlesten op, dog uden at kaste dem, samtidig RÅBER han MIT NAVN ER XXXXXX XXXXXXXX, MÆRK DIG MIT NAVN; NÆSTE GANG NAKKER JEG DIG… samtidig trak han, sin ene hånd, i en vandret bevægelse (som en kniv) forbi sin hals...
Jeg bakker, og kører væk… mod Politigården…
Jeg bruger derefter ca.1½ time af den bedste sendetid, på anmeldelse og afhøring, på Politigården.
Man kan altid diskutere, hvornår man skal lukke ørene og hvornår ikke. Denne tur var i hele forløbet, ubehagelig…
jeg havde ikke mulighed for at møde kunden, med øjnene…
jeg viste ikke om kunden ville eksplodere…
kunden sad lige bag mig… som eneste kunde i vognen…
kunden var meget kommanderende og bydende…
jeg havde ingen ide om hvad kunde havde indtaget, inden turen…
LORTETUR.
Fredag den 1.september 2006, kl.0945, var jeg indkaldt som vidne, i sag, mod min kunde fra februar, vedrørende trusler.
Efter vidneforklaringen, valgte jeg at sætte mig bagest i retslokalet, og fulgte derefter sagen.
Under anklagerens procedure, krævede anklagemyndigheden, en straf på minimum 30 dages fængsel; tillige krævede hun at dommen blev gjort ubetinget, da sigtede tidligere, for år tilbage, havde modtaget betinget domme, efter flere voldspargrafer. Under proceduren godtgjorde anklageren at taxachaufføren havde handlet helt efter bogen.
Kl.1045, blev der afsagt dom: 14 dages ubetinget fængsel.
Efterfølgende redegjorde dommeren, at der var tale om en enstemmig domsmandsretsafgørelse, og at man havde lagt til grund at taxachaufføren havde handlet helt efter bogen, samt at der var tale om alvorlige grove trusler.
Forsvareren, Marie-Louise Dolberg, fra Ret & Råd, ankede på vegne af sin klient, sagen til frifindelse, subsidiært formildelse…
Da jeg som vidne, ikke har haft mulighed for at overvære, tiltaltes forklaring, til retten har jeg svært ved at danne mig et entydigt billede af hvad der har været udslagsgivende, for dommen, ud over min forklaring.
Når jeg nu rundkaster denne beretning, er der flere grunde…
Hvorfor gik det lige galt for mig…?
Hvordan tackler vi dankort i fremtiden…?
Hvem dækker tabet hvis, kunden ikke er identisk med indehaveren af kreditkortet…?
Er det ok at anmelde kunder for trusler… de er jo bare berusede, og mener jo ikke noget med det…?
Hvad gik galt…?
Der skal to til en tango… og der skal også to til en konflikt… I den konkrete situation har jeg helt klart ikke været dygtig nok, til at eliminere muligheden for at turen kørte af sporet…
”det går jo nok”
”der er jo ikke så langt”
”jeg har snart fri”
”jeg gider ikke noget ballade nu”…… (du kan selv bidrage med flere )
… er jo tanker som popper op når tingene ikke udvikler sig, som man lige ønsker… og bl.a. derfor går ting galt, når det kikser.
Jeg har ALTID, hvis jeg har kørt med en enlig kunde, som har sat sig lige bag mig, bedt denne om at skifte plads, uden at det har før til problemer, om end nogle selvsagt har udbedt sig en forklaring…
På den konkrete tur, var det INGEN kontakt, fra mig til kunden, kun envejstale! Overvejede at smide ham ud igen, med det samme; men da han steg ind i bilen, råbte han farvel; formegentlig til nogle han kendte; følgelig gik mine tanker på, om den konflikt der ville opstå, såfremt jeg satte ham af, ville involvere yderligere personer… folk stod tæt den morgen, så mit overblik var ikke som jeg kunne ønske…
Jeg har ikke oplyst hans navn, da jeg skal vidne mod ham, i Landsretten; i den forbindelse vil jeg ikke bringe mig i en situation, hvor man, fra forsvarets side kan angribe min hæderlighed/troværdighed…
tt
Tirsdag den 20. marts, vidnede jeg i Østre Landsret. I Byretten var der 1 juridisk dommer og 2 domsmænd; i Landsretten var der 3 juridiske dommere, heraf en retsformand, samt 3 domsmænd. Forsvareren, anklageren og de 3 juridiske dommere, var iført sorte kapper !
Under vidne afhøringen af mig blev jeg af forsvareren udspurgt om, taxaens sikkerhedssystemer, herunder hvordan de aktiveres og om hvordan de virker… I den forbindelse henvendte jeg mig til retsformanden, hvor jeg bad mig fritaget for at svare på disse konkrete spørgsmål (der var ca. 35 tilhørere), under hensyntagen til mine kollegers sikkerhed. Retsformanden fritog mig for at svare; ikke med ord, men med sit kropssprog.
Landsretten var ca. ½ time om at votere, og der var disens; én juridisk dommer mente ikke at der var tilstrækkelige beviser for at dømme den sigtede… med dommerstemmerne 5 mod 1, blev der afsagt dom over Svante Asger Jeppesen; 14 dages ubetinget fængsel.
Dermed er sagen endelig afgjort, ifølge anklageren er sagen ikke af principiel karakter, og derfor uegnet for vurdering i Højesteret.