Én af firmaets faste ture, er med en 13 årig pige fra en døgninstitution (Langebyhus), i Søndersø, til Aarup skole, i Aarup., turen foregår hver morgen og hver eftermiddag, jeg har primært kørt med pigen om morgenen, dog også enkelte gange om eftermiddagen, hvor pigen har skulle retur til institutionen.
Kommunikationen på disse ture med pigen, har primært, som udgangspunkt kredset omkring pigens oplevelser, med ”dumme” pædagoger, og skærmydsler med de øvrige anbragte børn, tonen har overvejende været positiv, og ABSOLUT, uden sexuelle over eller undertoner. Jeg har haft indtryk af at køre med en klemt pige, som trods sin klemthed, har bevaret en vis grad af optimisme.
På en morgentur, sidst i november 2008, begynder pigen, uden nogen umiddelbar anledning, og uden tilskyndelse fra min side, flæbende at fortælle, at hun på en tur med Jess, en morgen, var kommet ind i taxaen, med en slikkepind i munden. Jess, havde så spurgt pigen ”om hun ikke hellere ville have en rigtig dreng at slikke på” derudover blev der antydet at hun havde en god krop, gode bryster, ect., og derfor nok skulle, kunne finde sig en fyr….
Da pigen er færdig med at fortælle spørger hun hvad jeg mener om det… hvortil jeg svarer at hun bør tale med en voksen, på institutionen om hændelsen. Da jeg returnerer til kontoret i Otterup, møder jeg Poul Taagaard, og jeg siger til ham; ”der kommer nok en klage fra Langebyhus, der er noget galt” dertil svarer han; ”nå”, han virker fuldkommen ligeglad, og sender mig så videre, ud på den næste tur. Efterfølgende kredsede min tanker omkring, hændelsen, historien fra pigen… havde jeg nu båret mig rigtigt ad… og hvorfor var Poul uinteresseret… det var dog hans butik…
Nogle dage senere skulle jeg hente pigen igen, den sædvanlige tur … Søndersø – Aarup … Turen forløb indtil Vissenbjerg, som de fleste andre ture,; hun sætter sig ind, vi siger godmorgen, lidt løs snak om alt og ingenting… Da vi når Vissenbjerg, drejer pige emnet ind på hendes oplevelse med Jess… da jeg ikke er uddannet til den form for ”konfliktløsning, og da jeg ikke ønskede at blive en del af sagen, spurgte jeg til om hun ikke havde talt med en voksen om oplevelsen, som jeg havde foreslået hende, tidligere… Hun svarede at hun ikke havde gjort det endnu da ”der er kun vikarer i øjeblikket, min kontaktperson (en mand) har ikke været der” .
Da jeg kender en fastansat pædagog, på institutionen, og da jeg finder problemstillingen, meget alvorlig, kontakter jeg denne. Primært for at sikre pigen hjælp, sikre at pigen får talt oplevelsen igennem, jeg kunne ikke leve med at tie det ihjel… Men også fordi, hvis det skulle vise sig at være usandt, at så skulle chaufføren have mulighed for at blive renset…. Og…. hvis det var løgn, hvem ville det så gå ud over næste gang? Det kunne principielt være mig… hvis…
En uges tid efter kører jeg igen turen, og her fortæller pigen at hun ved, at jeg havde ringet, til en navngiven pædagog og fortalt om sagen, og at denne pædagog, har haft en samtale med pigen om sagen. Pigen fortæller at hun af personalet er blevet lovet, at Jess ikke kommer fremover … institutionen vil kontakte Otterup Lillebil. Jeg glider af og undviger hendes spørgsmål, omhandlende emnet, da jeg ikke ønsker at være part i sagen, og da jeg tror at sagen ligger i de rigtige hænder.
Senere samme dag taler jeg med Lene Brit Hansen, som formelt ejer Otterup Lillebil, om sagen; jeg fortæller som beskrevet ovenfor hvad jeg ved, og hvad jeg har gjort. Hendes kommentar hertil, er at det er ok hvad jeg har gjort. Derudover fortalte hun at Poul, skulle til møde på institutionen mandag (15/12-08). Tilstede, under samtalen, var også et par af mine kolleger. Disse søgte at få mere at vide, men da der ikke var mere, kunne jeg ikke fortælle mere… Jeg brugte tid på at gøre disse kolleger klart, at Jess, havde krav på kvalificeret forsvar, og i min verden var uskyldig, indtil det modsatte var bevist. Jeg oplevede opbakning til min ageren i sagen.
Senere samme dag bliver jeg af en kollega gjort opmærksom på at institutionen, telefonisk, har frabedt sig at firmaet sender Jess fremover. Næste gang at jeg kører med pigen, fortæller hun at hendes ældre søster, som også er anbragt samme sted, har overværet at Jess, skulle være troppet op på institutionen, have bedt om at tale med lederen, og overfor ham, have udtalt ”jeg vil ikke finde mig i at blive beskyldt for noget jeg ikke har gjort” derefter var døren blevet lukket.
Tirsdag den 16.december, er jeg efter aftale med Poul, ved hans bopæl, i Norup, hvor jeg skal skifte bil. Her kommer han ud til mig, det er tydeligt, at han er knotten, og han starter en samtale op med at, jeg er i gang med at gøre mig upopulær, blandt mine kolleger, grundet at jeg havde blandet mig i noget der ikke ragede mig… ja jeg havde stukket en kniv i ryggen på en kollega… og i en sag der absolut ikke var noget i…. var han blevet enig med ledelsen på institutionen om…” Otterup Lillebil var et sted hvor man passede sig selv og ikke blandede sig i andres affærer”… ”det er utilgiveligt at du har talt med dine kolleger om sagen!” ”nu kører historien, ude i byen, ja, sågar på Sjælland” efter snak frem og tilbage, hvor jeg vedstod ovennævnte handlingsforløb, men fralagde mig ansvaret for, at historien løb”, meddelte han, at han ville overveje min ansættelse et par dage og at jeg ville høre fra ham. Jeg foreslog at det kunne være befordrende, at såfremt at jeg havde en fremtid i firmaet, at vi holdt et møde, hvor Jess deltog, så der var ”ren røv, at trutte i”. Dette tilsluttede Poul sig.
Torsdag den 18.december, ringer Poul, til mig om morgenen, i andet ærinde, her spørger jeg til en afgørelse. ”vi har bestemt at du fortsætter, og håber at du så, har fået dig en lærestreg” Jeg spørger så, til den samtale med Jess, hvortil at Poul, svarer, ”den må vi finde plads til mandag eller tirsdag”.
Tirsdag den 23.december, mødes jeg med Poul, som nu er oppe at køre, over at nu var sagen endt i frokoststuen hos Arriva, og om jeg ikke kunne se at den var helt gal… ?Jeg får forbud mod at kontakte Jess. Under samtalen fortæller han mig at jeg har fri fredag den 2.januar, da der ikke er ret meget at køre med den dag.
Fredag den 2.januar kl.1357, ringer Poul og siger; ”Thomas, du er nød til at stoppe, jeg er ked af det, men Jess er min kompagnon, og han vil ikke have dig i firmaet…. Du må holde en pause, til sagen er glemt, indtil 1.april, når vi ved om vi får fornyet vores kørsel, jeg har ikke lige nogen overenskomst, her, men du kører i opsigelsesvarslet, og så stopper det her”.
Søndag den 4.januar kl.1652, ringer Poul, og spørger om jeg har vg.6 holdende; og da den holder hos mig, da jeg skal køre i den mandag morgen, som jeg plejer, svarer jeg følgelig; ja. Poul siger så at jeg skal bringe den til Otterup, da jeg ikke skal køre længere… jeg fatter intet, men Poul, skriger så at jeg selv er ude om det…. Jeg pakker derefter det udleverede beklædning, og bluetooth/øresnegl, sammen og bringer det til Otterup. Her anmoder jeg om, i en sms at få accept, af at jeg låser mig ind på kontoret, og afleverer effekterne. Jeg bliver stillet i udsigt at Jess, mandag ville komme forbi med min opsigelse. Jeg venter forgæves. Kl.1514, får jeg en sms, med følgende ordlyd: ”Hej Thomas vi kommer forbi i morgen formiddag med et brev til dig. Vi har ikke glemt det mvh Jess”
Jess Jørgensen, kom med min opsigelse, tirsdag den 6.januar 2009, kl.1533, den er dateret 30/11-2008.
Jeg har ikke fortrudt at jeg reagerede som jeg gjorde; jeg er tilfreds med mig selv, og ville gøre det igen, uden at skele til omkostningerne.
Ovennævnte er tilgået: DR-Fyn, TV2-Fyn, fyens.dk, Langebyhus, Forvaltningen i Aarup (Assens Kommune), Nordfyns Kommune, 3F m.fl.