Tilbage til taler

 

Børge Rasmussens 40 års jubilæum ved Odense Taxa som vognmand 1. april 2008

Kære Børge…

Kan en mand starte en tale, til mand med KÆRE ??? det gør jeg…

Så… Kære BØRGE, Bøffen, Den Gamle, Den FEDE… kært barn har som bekendt mange navne… den kliche gælder også dig, BØRGE JOHN RASMUSSEN 

Jubilæer skal som oftest overstås, så lempeligt som muligt, uden for mange omkostninger og sindsbevægelser som muligt… et jubilæum er, som alle her til stede, er klar på, et udtryk for at man har siddet fast i det samme hul for længe…. Man havde eller fik ikke muligheden, undervejs, for at sadle om….

Men Børge… sådan forholder det sig jo ikke for dig….? VEL ??? Du ville jo ikke videre… videre til hvad ??? det er der ingen der ved, og godt det samme…. Men du havde mulighederne…. Tillige havde du valgt hest ! TAXA !

40 år hos Odense Taxa, tja… den ene dag har jo taget den anden, og du har fulgt med… men nej …det er er ikke rigtigt… du har aldrig bare fulgt med… du har oftest trukket i trådene på de indre linier, haft en finger på pulsen, og undervejs, har du taget ansvar og deltaget konstruktivt i debatterne på mange generalforsamling og også bestyrelsesarbejde har du haft øje for… men du har valgt dine kampe med omhu, hvilket vi nok er nogle stykker, der kunne lære noget af 

Du har aldrig været bange for at gå mod strømmen, hverken som vognmand, arbejdsgiver, eller som privatperson… du er fra en tid hvor poker var et kortspil med 5 kort på hånden, der kun blev praktiseret af excentrikere og ludomaner… i den sammenhæng var du absolut i den første kategori… men også fra en tid hvor et ord var et ord… hvilket stadig holder i din menighed…

40 år, BØRGE… som må man da være en olding… ??? og nok er du gået ned i gear, gennem de sidste år… men du er ingen olding…

I går mandag talte jeg med min søster Katrine om dit forestående jubilæum… Jeg skulle hilse dig mange gange. Vi talte om at vi aldrig havde opfattet dig som andet en jævnaldrende, nok havde du været vores chef, men vi var på niveau, du var ikke bedrevidende, du udviste forståelse for vore problemer med vore forældre, og hvad vi nu ellers rodede med, du bakkede os op, og gav inspiration… tja du var vores fortrolige… og den fortrolighed lækkede ikke, selvom at du var ansat hos vores far i en periode… det har vi sat pris på. Tak.

Når jeg nu taler om opbakning, så har den aldrig manglet fra din side…  jeg husker en gang for mange år siden, endnu før at jeg selv landede bag rattet i en taxa… da du havde Dalum Nærbutik, her var jeg en del af holdet… på et tidspunkt havde du indkøbt bananer, mange bananer, tja… rigtig mange bananer… og sikkert til en rigtig god pris… for ellers var der vel ingen grund til at du skulle have en uges omsætning af bananer fra Gasa ??? problemet for Børge, var bare at salget gik lidt… vi må være ærlige… det gik meget langsomt, og bananerne som stod i den lune kælder blev mere og mere modne… og DU Børge klagede din nød… jeg tilbød dig at købe hele partiet, hvorefter jeg kørte ud på landevejen til Middelfart, det var før motorvejen syd om Odense, og solgte bananerne…. Her svigtede din opbakning heller ikke… men så slap du jo så også for besværet med at bære dem op fra kælderen og køre dem på lodsepladsen, og tillige fik du mønt i lommen  du er jo ikke dum…

Af statur har du altid raget op, raget op som et fyrtårn, et fyrtårn som de andre iagttog og til tider rystede på hovedet af, Men også et fyrtårn som nogle søgte at følge som eksempel, de fleste gik på grund, du var i et andet gear. Med dig stod fyrtårnet ikke stille… der har altid været fart på, ting der skulle prøves af… og jeg tager vist ikke munden for fuld ved at sige, at du har prøvet det hele, også det som alle de andre ville have advaret imod… Undervejs har du oplevet søgang og iturevne sejl, men hver gang har du, med held, fornuft og hjerneaktivitet fået styret skuden i havn… Godt gået.

Børge… 40 års jubilæum er en bedrift, du er den første der oplever noget sådant her i huset, og ingen tror vel at der kommer mange efter dig? Jeg nærer ingen illusioner om at du går efter at opnå 50 års jubilæum, men mindre kan vel også gøre det…

Børge du har gjort det godt, du har altid været en guttermand, tak.

Så vil jeg gerne bede forsamlingen rejse sig og sammen med mig udbringe 3 gang hurra for vores jubilar.