Ved Thomas Martin Sonnes konfirmation forår 2009
…eller rettelig THOMAS MARTIN SONNE…
Som Gudfar, den som bar dig til dåben, og som med bøjet hoved måtte fortælle præsten hvad du skulle hedde…
Tænk at man i midthalvfemserne, kunne finde på at kalde et sundt barn; THOMAS….
Hvorfor at det blev en Thomas, de skulle have opgaven, ved jeg ikke, men jeg var stolt… men også lidt klemt .. hvad var det for en opgave, jeg havde påtaget mig…? Skulle jeg have dig boende, når nu din var havde slået din mor ihjel… eller skulle jeg stå foran Vester fængsel, for at tage imod dig når du bliver løsladt, PÅ OLSEN BANDEN facon ?
THOMAS, jeg tror ikke at min indsats, bliver nødvendig, du har med tiden fået nogle, satte og mere rolige forældre… så med tiden er jeg blevet mere tryg.
Thomas, som konfirmand, har du nået et punkt i dit liv, hvor fremtiden ser meget anderledes ud, end det tid du har oplevet:
Hvad fanden mener han nu med det, tænker du nok…
Du skal snart tage stilling til hvad du i voksenlivet, vil arbejde med… på et tidspunkt, kommer der måske en kæreste…, osv.osv. Du vil opleve at dine forældre, dine søskende, ja, dine omgivelser vil begynde; SKAL DU IKKE SNART ?... Thomas ; tag det roligt, du når det nok… lad ikke de andre styre dit liv…
OG så alligevel…. Jeg vil IKKE fortælle dig hvordan livet skal leves…. Jeg er nok heller ikke den rigtige… slet ikke… men Thomas… EVNE FORPLIGTER !… i 2000 tallet… har samfundet brug for hjerner, og ikke hænder… brug din hjerne… så kan det ikke gå helt galt…
Som den der GUDFAR… fra FYN… vil jeg altid stå på sidelinen, og være der hvis du får brug for mig…